POMPOM


Faster Cool barsler med en ny forestilling for de allermindste. Det bliver abstrakt og poetisk, sjovt, fascinerende og fuldstændig uforudsigeligt...



En tøffelkvast vågner til live i en drøm hvor verden er lavet af frynser og en pompom har hovedrollen.


I forestillingen indgår lys, taktil og sanselig scenografi med overraskelser i, dukker, sang og et stærkt lydunivers som indragende medfortæller.

Abstrakt objektteater, vokal improvisation og flydende fantasi.

POMPOM

KREDITERINGER

Medvirkende: Camille í Dali.

Scenograf, dukkemager, lydproduktion og instruktion: Camille í Dali.

Dramaturg: Jane Rash.

Lysdesign og teknik: Mik Manley Paaskevig.

Værksted -scenografi/dukker/konstruktion/kostumer: Maria Mark Hinz-Berg og Camille í Dali.

GLÆD DIG TIL AKTIVITETERNE

Der produceres en vifte af skønne forestillingsrelaterede pædagogiske materialer så de er tilgængelige før turneen starter.

De vil i høj grad inspirere til leg med stemmen og kreativitet med pompom'er og frynser...

POMPOM WORKSHOP

Skriv til os hvis du er interesseret i at få en workshop ud i forbindelse med forestillingen. Vi faciliterer gerne et åbent værksted med god stemning og hygge hvor publikum kan lave deres egen pompom...



PRAKTISK INFORMATION

Aldersgruppe: 1 ½ - 6 år og deres voksne.

Varighed: 30 minutter.

Max antal tilskuere: 60 publikummer fra 1 ½ år, 80 publikummer fra 2 år.

Scenemål: Bredde: 4 m. Dybde: 4 m. Højde: 2,2 m.

Mørklægning: Ikke påkrævet.
Strøm: 230 V, (trebenet stik med jord).
Opsætning: 1 ½time.
Nedtagning: 1 time.
Hjælpere til ind- og udbæring: 1 person.


Turné: Forestillingen turnérer fra marts 2027.

Pris: Sæson 26/27 kr. 10.500,- ex. moms.

Rabat: 10 % rabat på forestilling nr. 2 v. køb af 2 forestillinger på samme spilledag og spillested.

Uddelingsplakater: Prisen inkluderer plakater til alle publikumsbørn med henvisning til forestillings-relevante pædagogiske materialer og lydbøger.

Refusion: Forestillingen forventes refusionsberettiget. Der ansøges om refusion d.1/10 2026 og forventes svar senest d.1/11 2026.